Fedme hos børn

Fedme betyder simpelthen at være overvægtig. Grænseværdien for dette er fastsat for voksne, der anvender Body Mass Index, hvor over 25 er overvægtige og over 30 er fedme. BMI bruges i stigende grad til at vurdere, om børn er overvægtige eller fede. Men grænseværdierne er anderledes for børn. Og børns grænseværdier for BMI ændrer sig hele tiden og er forskellige for forskellige aldre og for piger og drenge. Har du spørgsmål til grænseværdier og vægtkurver, er det bedst at tale med det lokale sundhedscenter eller en læge.

BMI = vægt, (kg)/ Længde, m2.

Hvad sker der?

Arvelighed spiller en vigtig rolle for, om du bliver overvægtig, men ingen bliver tyk bare på grund af gener. Arvelighed kan afgøre, om det er nemt for dig at tage på, selvom det, du spiser, drikker og aktivitetsniveau afgør, om du virkelig bliver overvægtig. Børn, hvis forældre er fede eller overvægtige, har en markant større risiko for selv at blive ramt. Vores dagligdag involverer meget, som er svært for børn, der nemt tager på. Der er ofte noget spiseligt tilgængeligt. Det er nemt at være fysisk inaktiv. Fjernsyn, fjernbetjeninger, rulletrapper, computere og kørsel til aktiviteter er blot nogle få eksempler.

Det er vigtigt at se hvert barn som et individ. Nogle børn er meget fysisk stille og har brug for støtte til at føre en mere aktiv livsstil. Andre børn har god appetit og spiser, så længe der er mad foran dem, og har brug for hjælp til at begrænse adgangen.

Hvornår skal du være bekymret?

At barnet er rundt og sundt de første år er ikke for meget at bekymre sig om, men det kan være et signal om at følge højde- og vægtudviklingen, både som forældre og i børnepasningen. For børn, hvis forældre er overvægtige/fede, og som også er særligt tilbøjelige til at blive overvægtige, er det klogt at være ekstra omhyggelig med mad- og aktivitetsvaner. Så kan barnet vokse til sin vægt. Med andre ord fortsætter de med at vokse i længden, mens vægtøgningen aftager.

Støtte til gode valg

Vi voksne har et ansvar for at servere god mad på fornuftige tidspunkter og i hyggelige former. Dog kan barnets appetit styre, hvor meget det spiser. Der er nogle undtagelser – nogle børn kan spise mange og store portioner. Dette er naturligvis ikke et problem for de fleste børn, men hvis barnet skal vokse ind i sin vægt, kan du begrænse visse fødevarer og være mere gavmilde med andre. Det gælder også for snacks. Tag kun så mange brødskiver ud, som det er nødvendigt for alle omkring bordet, men hav gerne masser af stænger af gulerod, agurk, peber og frugt i både og stykker. Det vigtigste er at begrænse, hvor ofte barnet får sodavand, slik, is, kager, kiks, juice mv.

Gode ​​vaner – turde være upopulær på kort sigt.

At lære gode vaner er faktisk lige så nemt som at lære dårlige, men det har en tendens til at vække lidt mere modstand i starten. Det er selvfølgelig bedst, hvis du aldrig starter med søde kornprodukter, juice som tørstslukker, ekstra is mellem måltiderne eller slik fra butikken. Simpelthen alt det, du ved, som du bare ikke altid lykkes med. Men hvis du aldrig er startet, er det meget nemmere. Og når du først er startet, er det muligt at ændre det. Der er generelle, kloge valg, som kan gælde for hele familien. En af årsagerne kan være et overvægtigt barn, men også tandsundhed, humør, ernæringsindtag, økonomi eller andet. Det er nemmere at lykkes, hvis man tager én ting ad gangen, så ændringerne ikke bliver overvældende. For eksempel: ""nu spiser vi kun is om lørdagen"".

Måltider og spisetider

Gode ​​måltidsrutiner er enormt vigtige. Morgenmad, frokost og aftensmad og et par snacks plejer at være en god model. Hav så specifikke tidspunkter som muligt, både på hverdage og i weekenden, og undgå mellemmåltider. Her er det vigtigt at være ekstra tydelig omkring forskellen på mellemmåltider og mellemmåltider. En snack er et måltid.

Morgenmad - en god start

Morgenmaden skal give energi og styrke i flere timer. Morgenmaden kan selvfølgelig se forskellig ud fra barn til barn. Hvis du vil, er der ikke noget problem at spise og servere den samme morgenmad hver dag. Hvis de øvrige måltider er varierede, vil der være en god blanding af næringsstoffer. Her er en liste over, hvad en god morgenmad kan indeholde:

• Mælk/surmælk/yoghurt.
• Grød/morgenmadsblanding/brød med smør eller margarine og toppings.
• Frugt, bær, juice, grøntsager.

Tallerkenmodellen

Tallerkenmodellen er en god guide til at få de rigtige proportioner af maden til frokost og aftensmad. Grøntsagerne kan være en del af maden som i gryderetter og supper, men mange børn kan godt lide at have ""rene"" grøntsager som cocktailtomater, peberstænger, agurk eller gulerod, blomkålsbuketter eller et stykke kål.

Planlæg gode snacks

En til to snacks om dagen plejer at være passende (og selvfølgelig ingen mellemmåltider ind imellem – det er hverken godt for tænder, vægt eller appetit). En snack er også et måltid, og selv snacks skal planlægges. En snack kan være lidt mere fyldig med for eksempel mælk, en skive brød og/eller frugt; eller yoghurt, korn og/eller frugt eller bær. Som et mindre mellemmåltid er et stykke frugt passende.

Smart planlægning gør alting nemmere

• Med lidt planlægning forbedres spisevanerne ofte markant, men planlæg på den måde, der passer dig bedst! Her er nogle forslag, der kan gøre det nemmere at spise god mad:
• Planlæg maden for hele ugen – lav en menu, tænk igennem hvordan ugen ser ud, hvad du har derhjemme, hvad skal laves m.m.
• Indkøbslister gør madvalg mere planlagte, og du undgår impulskøb.
• Hav et lager af færdiglavet mad i fryseren, der gør, at du hurtigt og nemt kan servere en god aftensmad. Gryderetter og supper er perfekte at fryse.
• Tænk din mad igennem dag for dag. En ugemenu er noget, der passer til mange mennesker.
• Hvis du har frugt og grønt til rådighed – gerne skrællet og skåret i stykker og stave – øges chancerne for, at du tager dem med til snacks og andre måltider.
• Og ved ikke at have et lager af småkager, kiks, sodavand og is derhjemme, er det nemmere at begrænse dette. Og der bliver også meget mindre ballade...

Har kontrol over tiden foran skærmen

Ved at begrænse børnenes tid foran tv og computer bliver børnene automatisk mere aktive. De finder simpelthen noget andet, som ofte involverer dem i bevægelse.

Aktivitet

Al aktivitet er god! Det behøver ikke at være organiserede sportsaktiviteter. Bevæger du dig meget i hverdagen - ved for eksempel at gå eller cykle, hvor du skal hen - kan der være meget bevægelse i alt. Vær tidligt ude med at give dit barn mulighed for at opdage glæden ved at være aktiv – tag på opdagelsestur til den nærmeste skovlysning, leg gemmeleg, spark til en bold.

Aktive forældre giver deres børn en mere fysisk aktiv livsstil. Tænk igennem, hvordan du vil have det. Hvordan rejser du til børnehaven? Til butikken? Beregn lidt ekstra tid, hvornår barnet skal være sammen med dig, så der ikke bliver stress og bøvl men hyggeligt samvær. Der er også en masse sjov at lave sammen, der involverer både oplevelser og aktivitet: at bygge en hytte, lege bevægelseslegetøj, svømme, tage en bold til nærmeste græsplæne, gå en tur og se på et insekt eller en blomst.

Mad er mad

Trangen til at spise er et grundlæggende behov for at få nok næring og energi. Men mad kan også repræsentere komfort, beskæftigelse, afslapning – hvilket selvfølgelig er ekstra bekymrende, hvis du har tendens til let at tage på. At spise i forskellige situationer er en indlært vane. Derfor er det selvfølgelig klogt kun at servere mad til måltiderne – ikke is til at trøste, når barnet er ked af det eller kager og kiks, når man keder sig.

Passende mængde mad

Næsten alle børn spiser en passende mængde mad, hvis de får serveret god mad på fornuftige tidspunkter, lever et aktivt liv og ikke har alt for let adgang til slik, sodavand mm. Men der er selvfølgelig børn med ekstra god appetit, der gerne bliver ved med at spise, så længe der er mad på bordet. Det kan være nemmere bare at stille en passende mængde mad på bordet (for eksempel en skive brød hver til en snack eller en eller to portioner mad.

Lad barnet blive opmærksom på, at maden skal deles mellem alle omkring bordet. At starte måltider med stykker og stænger af gulerødder, blomkål, peberfrugt eller frugt, der skal tygges ordentligt, kan også gøre det nemmere at spise en passende mængde.

Hvordan vil du gøre?

Her er nogle spørgsmål, som I som forældre kan tale om og tage stilling til:

• Hvad skal der til i forhold til planlægning, for at mad- og aktivitetsvanerne fungerer godt?
• Hvad skal vi spise til morgenmad?
• Hvad skal vi gøre for at lave balancerede og gode måltider efter tallerkenmodellen?
• Snacksene – hvor mange, hvad skal de bestå af og hvordan kan vi planlægge?
• Hvor ofte og hvor meget skal vi spise/drikke slik, sodavand, kiks, boller og småkager mm. i familien? God lørdag?
• Hvad er en passende mængde mad? En portion? Er det nemmere at spise den rigtige mængde, hvis man lægger maden på tallerkenen i stedet for alle gryderne og panderne på bordet?
• Hvordan kan vi få nok aktivitet/motion?

Vigtigt valg af drink

Vand er en god tørstslukker og altid klogest at vælge mellem måltider og oftest som måltidsdrik.

Cirka 5 dl mælk/surmælk/yoghurt om dagen giver god næring (ikke mindst kalk). Det kan være en del af morgenmad og snacks og visse frokoster og middage.

Sodavand, juice og frugtsuppe indeholder alle 5-6 sukkerterninger pr. glas. Det tilfører en masse ekstra kalorier, som ikke mætter, og det er klogest at spare til særlige lejligheder, for eksempel i en begrænset mængde en gang om ugen. Juice er selvfølgelig sundere end læskedrikke, men indeholder det samme antal kalorier. Derfor er vand som drik og hel frugt, der mætter, et bedre alternativ end juice.